Betfair Bingo anmeldelse

Derfor skal du spille hos Betfair Bingo

Betfair Bingo kom til verden i 2013, og siden da er det blevet en af de mest populære bingosider i Storbritannien.

Da Betfair Bingo først må åbne i Danmark i januar 2018, er denne anmeldelse baseret på den britiske udgave af siden. Det forventes dog, at danskerne får det samme produkt, omend ting som bonusser og kampagner formentlig bliver tilpasset det danske marked. Anmeldelsen skal nok blive opdateret så snart, at vi ved mere om Betfair Bingos produkt.

I foråret 2016 blev Betfair Bingos software opdateret, hvilket gav siden et massivt løft. Den blev både hurtigere og markant flottere. Derudover betyder det nye HTML5-software, at siden nu virker perfekt på mobilen. Dermed kan man altid spille hos Betfair Bingo uanset, hvor man er. Man skal dog selvfølgelig have forbindelse til internettet, men dette er efterhånden standard i nutidens informationssamfund.

Betfair Bingo har derudover et kæmpe spiludvalg, og man kommer aldrig til at løbe tør for muligheder her.

Betfair Bingos bingorum
Her ses nogle af de mest populære bingorum hos Betfair Bingo. Screenshot fra Bingo.betfair.com

 

Kæmpe spiludvalg hos Betfair Bingo

Der hvor Betfair Bingo virkelig skiller sig ud er på spiludvalget. Her er der simpelthen noget til enhver smag, og der er virkelig mange forskellige bingospil at prøve af.

Betfair Bingo tilbyder brugerne at prøve en masse bingospil af, hvilket selvfølgelig inkluderer klassikerne 90 ball bingo og 75 ball bingo. Listen over spil er både lang og imponerende.

  • 90 ball bingo
  • 75 ball bingo
  • Speed bingo
  • Deal or no deal bingo
  • Roll on bingo
  • Lucky numbers bingo
  • Pattern bingo
  • Deal or no deal 75
  • 80 ball bingo

90 ball bingo

Dette er det klassiske bingospil, som vi kender det fra de mange danske bingohaller. Her spiller man med 90 numre, og pladerne består af tre vandrette linjer med fem tal på hver. Her er der præmier til den første, der får en linje, to linjer og selvfølgelig til det fulde hus, der er alle tre linjer og dermed hele pladen.

Hos Betfair Bingo kan man købe op til 36 plader per spil. Hver plade består, som de fleste nok ved, at 15 numre i alt. Disse er fordelt på tre linjer, der hver har fem numre og fire tomme felter.

 

Gevinster og jackpots

Betfair Bingo garanterer en minimum gevinst i hvert bingospil. Men udover denne afhænger gevinsternes størrelse af, hvor mange spillere, der er med i spillet. Dermed er det altså en fordel at komme med i spil med mange modstandere, hvis man vil vinde store præmier.

Når man spiller hos Betfair Bingo, kan man selv dubbe sine numre. Systemet holder dog også styr på stillingen, og derfor skal man ikke være urolig for at misse et nummer. Man vinder nemlig uanset hvad.

Det kan ske, at man bliver nødt til at dele sin gevinst med andre. Det sker selvfølgelig, hvis der er flere, der vinder i samme runde. Dette kan både ske, når man kæmper om at få en eller to linjer først eller det fulde hus. Hvis dette sker, bliver gevinsten delt ligeligt mellem vinderne.

Man kan dog også være så heldig at vinde mere end en præmie per spil. Således kan man for eksempel vinde både på at få første linje først og det fulde hus. Eller man kan tage alle tre gevinster, hvis man virkelig er heldig.

 

75 ball bingo

Spil 75 ball bingo hos Betfair Bingo
En 75 ball bingo-plade. Screenshot fra Bingo.betfair.com

Dette spil minder om det, vi kender fra Danmark, men der er alligevel væsentlige forskelle. Den vigtigste er, at spillet kun indeholder 75 numre, som navnet antyder. Derudover har man hele 25 numre på sin plade, der er kvadratisk med fem rækker á fem numre.

Ligesom i 90 ball bingo er der i denne variant også en række spil i spillet. Man kan således vinde ved at være den første til at have én række, to rækker, tre rækker, fire rækker og selvfølgelig det fulde hus. Det er værd at bemærke, at feltet i midten tæller som værende dubbet allerede.

Når man spiller 75 ball bingo hos Betfair Bingo kan man købe op til 18 plader i alt.

 

Gevinster og jackpots

I 75 ball bingo garanterer Betfair Bingo naturligvis også en minimumsgevinst, imens gevinsterne også bliver højere jo flere spillere, der deltager.

I denne variant kan man naturligvis også også vinde mere end en gang per plade. Dermed er det bare om at krydse fingre, og håbe på lykkes gudinde er en bi.

Ligeledes kan flere spillere også blive nødt til at dele gevinsten. Dette sker selvfølgelig ligeligt.

 

Speed bingo

Hvis man har travlt, eller blot ønsker at spille rigtig mange bingospil, kan man prøve kræfter med speed bingo. Det er det samme som de andre bingospil, men det går bare markant hurtigere. Et spil speed bingo varer normalt et minut, og dermed kan man nemt få spillet rigtig mange spil.

Gevinsterne og jackpots er det samme i speed bingo som i de andre spil.

 

Deal or no deal bingo

Dette spil er en videreudvikling af 90 ball bingo. Konceptet er fuldstændig det samme, men der er en ekstra gevinst. Denne kaldes deal or no deal-gevinsten.

Når en spiller har fået fuldt hus, kvalificerer han/hun sig til deal or no deal. Her får de et tilbud, en deal, fra Betfair Bingo som de ikke kender indholdet af, hvilket de kan takke ja eller nej til. De skal altså vælge om de vil have gevinsten fra det fulde hus, eller om de vil satse og tage imod den ukendte præmie.

 

Deal or no deal bingo 75

Dette spil er ligesom deal or no deal bingo, men man spiller det bare efter 75 ball bingo-regler.

 

Roll on bingo

Dette spil spilles både som 90 ball bingo og 75 ball bingo. Forskellen er, at man i stedet for at stoppe, når den første spiller får fuldt hus, så spiller man videre. Hovedpræmien er mindre, men til gengæld er sikkerheden højere, da man også kan få gevinst ved at blive nummer to lignende.

 

Lucky numbers bingo

Dette spil fungerer som et normalt 90 ball bingo-spil. Man har dog tilføjet en spændende ekstra feature, der gør det yderst interessant. Før spillet starter, skal man nemlig vælge tre numre, ens tre lucky numbers.

Hver gang der findes en vinder, bliver numrene, der sikrede sejren på den første linje, anden linje og det fulde hus, gjort til såkaldte lucky numbers jackpot-numre. Hvis et eller flere af ens numre matcher disse, vinder man en ekstra gevinst. Det kræver dog, at man vinder netop på et af ens lucky numbers.

 

Pattern bingo

Denne type bingo spilles efter 75 ball bingo-regler. Her skal man dog ikke udfylde hele pladen, men i stedet udfylde et bestemt mønster.

 

80 ball bingo

Betfair bingo 80 ball bingo
En 80 ball bingo-plade fra Betfair Bingo. Screenshot fra Bingo.betfair.com

Dette er et af de mere sjældne spil hos Betfair Bingo. Her spiller man med 80 numre i alt, og hver plade har 16 numre i alt.

Gevinster og jackpots

Der findes fire forskellige måder at afgøre et spil 80 ball bingo.

  • Any single line
  • Any line, house
  • Any line, columns, house
  • Full house eller pattern game
Any single line

Her er vinderen den spiller, der først får udfyldt en hel linje. Dette kan være horisontalt, vertikalt eller diagonalt. Man kan også vinde ved at fylde alle fire hjørner eller de fire felter i midten.

Any line, house

I denne type spil er der to gevinster på spil. Til at starte med kæmper spillerne om at få den første linje som forklaret ovenover. Derefter spiller man dog videre, hvormed hovedgevinsten går til den spiller, der først får dubbet alle 16 numre.

Any line, columns, house

Når man spiller på denne måde, er der hele fire gevinster i puljen. Den første går til spilleren, der først udfylder en hel linje. Den anden går til den spiller, der først udfylder to linjer, og den tredje til den spiller, der først udfylder tre linjer. Den sidste gevinst går selvfølgelig til spilleren, der først får fuldt hus.

Full house eller pattern game

Her er der kun én gevinst. Hovedgevinsten fås enten ved at fylde hele pladen eller ved at fylde et bestemt mønster. Dette bliver selvfølgelig specificeret før, at spillet går i gang.

 

Kæmpe jackpots hos Betfair Bingo

Når man spiller hos Betfair Bingo, venter den store gevinst altid lige rundt om hjørnet. Der er her en lang række progressive og fastsatte jackpots, som bare venter på at blive vundet.

De forskellige bingorum har forskellige gevinster, så det kan godt betale sig at holde øje med, hvor den progressive jackpot er højst oppe før, man starter sit spil.

Se jackpots fra Betfair Bingo
Her er et lille udpluk af nogle af de gevinster, man kunne vinde hos Betfair Bingo den 16. november 2017. Screenshot fra Bingo.betfair.com

Spil bingo på mobilen

Det er fantastisk at sidde derhjemme og hygge med bingo i sofaen, men man kan også spille, når man er på farten. Hos Betfair Bingo kræver det nemlig blot en internetforbindelse for at kunne spille. Betfair Bingo har en fremragende app, der kan downloades både til iOS og Android. Her får man direkte adgang til sidens mange bingospil fra sin mobil eller tablet.

Ønsker man ikke at downloade appen, kan man også spille direkte i browseren. Her får man adgang til de samme features som på computeren, så det er simpelthen en smagssag om man foretrækker browseren eller appen.

App fra betfair bingo
Man kan altid få adgang til Betfair Bingo via appen, der fås til både Android og iOS.

Det er som bekendt endnu ikke sikkert, hvordan Betfair Bingos danske produkt kommer til at se ud. Denne anmeldelse er baseret på den britiske side. Så snart vi ved mere om Betfair Bingos danske udgave, bliver anmeldelsen opdateret. 

Licens
Dansk licens
Bonus
Nej
Vurdering
App
Mobil og Tablet
Spil hos Betfair Bingo
Opret en konto hos Betfair Bingo og få i velkomstbonus